Børnepasning i Skovklubben
Tlf. 21 71 93 41
Der er etableret børnepasning i fire uger af opstillingsperioden. Børnepasningen er for børn af de opstillingsmedhjælpere, som er på arbejde før festivalen.
Som medhjælper tager du naturligvis ikke små børn med, når du er på “festivaljob”, hvis dette betyder, at det forhindrer dig i at udføre dit job og din funktion som medhjælper.
Skovklubben holder til ved Børnehaven Skovhuset over for Capri. Børnene skal afleveres direkte i børnehaven (ikke på Capri) både om morgenen og efter frokost.
Skovklubben laver forskellige aktiviteter med børnene, og da de fleste aktiviteter foregår udendørs, skal du huske at medbringe badetøj, håndklæde, varmt tøj, skiftetøj, regntøj og gummistøvler til dit barn.
Skovklubben spiser frokost med børnene på Capri kl. 11.30-12.00, og du skal tilbringe din frokostpause kl. 12.00-12.30 med dit barn.
Åbningstider – Skovklubben
Lør. 1/7 – søn. 2/8: kl. 8.30-18.30
Forældre skal tilbringe frokostpause kl. 12.00-12.30 med eget barn.
Børnepasningen koster lidt penge:
1 dag: kr. 10,-
Du kan kun få dit barn passet de dage, hvor du selv er på vagt/arbejde i skoven. Børnene kan dog max. blive passet 5 dage i træk, og 5 dage i alt i hele åbningsperioden.
Du betaler, når du afleverer dit barn. Børn, der passes i Skovklubben skal være minimum 2 år. Det er vigtigt, at du oplyser, om dit barn får medicin, har allergi, eller om der er andre særlige behov.
Ring til Skovklubben på tlf. 21 71 93 41 for at tilmelde dine børn.