Teltcamping i eget telt
Når du har købt billet til Danmarks Smukkeste Festival, så har du også mulighed for gratis at slå ét telt op. Bemærk, igen i 2015 er der hegn omkring alle campingområder og det kræver gyldigt armbånd at slå telt op og få adgang til området. Der er ikke adgang til camping med et 8660-armbånd.
I år er der mulighed for at slå sit eget telt op på:
- KærligHeden (åbner søn. 2/8 kl. 14.00)
- Holst Camping (åbner man. 3/8 kl. 16.00)
- Føla / Birkevej (åbner tir. 4/8 kl. 16.00)
- Kampbanerne (åbner tir. 4/8 kl. 16.00)
åbning af den enkelte campingplads på Smukfest kan ændre sig. Det betyder, at vores campingpladser kan åbne tidligere end angivet, hvis vores vagtchefer, af eks. sikkerhedsmæssige eller vejrmæssige årsager, finder det rigtigt. Vi kan dog altid garantere, at der vil være ledige pladser på de enkelte campingpladser, hvis man først møder op til pladsens officielle åbningstid.